Beate Vesterskov #MOWP24
Beate Vesterskov (autoriseret psykolog) kommer til #MOWP24!
Beate Vesterskov er autoriseret psykolog og arbejder til dagligt i Hovedpineklinikken ved Sydvestjysk Sygehus, udover at have egen praksis. Hun kommer og holder oplægget:
Psykologiske teknikker i fysioterapeutisk praksis
Opdag, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan udbygge din fysioterapeutiske praksis til fordel for både patienten og dig. Få indblik i den undersøgende og re-evaluerende Sokratiske spørgeteknik, der er indlejret i alle typer af kognitiv adfærdsterapi, og lær at stille de rigtige spørgsmål for at guide patienten mod nye erkendelser. Modtag hands-on redskaber til, hvordan du dykker ned i de psykologiske dimensioner af smerte, og udforsker, hvordan dette påvirker patientens følelsesliv, tanker og forholdemåder. Få inspiration til refleksionsspørgsmål, der hjælper patienten med at forstå smertens kompleksitet og tage aktivt del i deres egen behandlingsproces.